Forældreråds-
grundlag

– samarbejde mellem skole og hjem

Skolefællesskabet
på Bordings Friskole

Skolefælleskabet er stærkest, når alle bidrager, og forældre på Bordings Friskole har taget et aktivt valg om at træde ind i et forpligtende fællesskab. Det betyder, at man kan og vil sige ”vi” om klassen og skolen – og forpligte hinanden på klassen og skolen er et fælles anliggende med alt, hvad det indebærer af deltagelse og engagement.

Klassefællesskabet

Det mindste – men nok vigtigste fællesskab på Bordings Friskole – er klassefælleskabet. Det er forældrenes ansvar at udvikle og pleje det på bedste vis. Det sker ved, at alle arbejder for at sikre planlægning og deltagelse i tilbagevendende aktiviteter som kvartalsfødselsdage, arbejdslørdage, forældremøder, forældreskoledag m.m. Forældre på Bordings er enige i, at sociale aktiviteter er af høj prioritet og afgørende for et godt klassefællesskab, og det tilskyndes, at forældre selv at byde ind med sociale aktiviteter for både klassen og forældre.

Forældre på Bordings Friskole:

  • forbereder sit barn på skolelivet.

  • respekterer grænsen mellem forældreopdragelse og lærernes undervisning.

  • udviser tillid til lærerne.

  • bakker op om skolen i hjemmet og taler ikke negativt om klassekammerater, forældre, lærere eller skolen foran sit barn.

  • tager udgangspunkt i den gode dialog, uanset hvor vanskeligt et emne der skal tales om.

  • møder hinanden med respekt og bidrager til en god trivsel og åbne relationer.

  • husker på, at børn kan have problemer, men ikke selv er et problem.

  • forpligter hinanden på, at klassen og skolen er et fælles anliggende med alt, hvad det indebærer.

  • afstemmer løbende forventninger til samarbejdet med de andre forældre i klassen, så dette bliver reelt og realistisk.

  • deltager i møder og arrangementer – både i klassen og på skolen generelt – og engagerer sig i skolen og påtager sig undervejs i små og store opgaver i klasse- og skolesamfundet.

Kontaktforældre på Bordings Friskole

Den enkelte klasse vælger to kontaktforældre. Kontaktforældrene har påtaget sig en helt afgørende funktion for fællesskabet, og det bør de andre forældre værdsætte og bakke op om. Kontaktforældrene er først og fremmest bindeleddet mellem forældregruppen og klassens hovedlærere og sikrer sig, at lærerne ved, hvad forældrene er optaget af og omvendt. Kontaktforældrene kan også bruges, hvis en forælder synes, at det er svært at tale direkte med en lærer eller andre forældre.

Kontaktforældre:

  • er et helt afgørende element for en velfungerende klasse.

  • er bindeled mellem forældrene i klassen og kan bruges som sparringspartner, når man som forælder bokser med svære ting angående sit barn eller andre børn/forældre. 

  • arbejder for at skabe et godt miljø og en åben dialog.

  • har hele klassefællesskabet for øje og sætter ind, hvis der er noget, der skal tales om i forældregruppen.

  • er bindeled mellem hjem og skole og kan bruges som sparringspartner for klasselæreren, når der er brug for det.

  • holder klasselæreren informeret om, hvad der rører sig blandt forældrene, og siger til, hvis der er noget, som der skal handles på.

  • tør gå ind i konflikter og insisterer på at tage det standpunkt, der er bedst for hele klassen. 

  • kan selv tage initiativ til aktiviteter eller uddelegere opgaver til andre forældre.

Valg af kontaktforældre:

Hver klasse vælger to kontaktforældre, som fungerer i to år. Det anbefales at vælge en repræsentant for både pige- og drengegruppen i klassen. Det er også en god idé, at klassen vælger både en mor og en far.

  • De to kontaktforældre er ligeværdige og aktive.

  • Valgperioden er 2-årig – på nær i børnehaveklassen.

  • Nyvalg finder sted på forårets forældremøde.

Forældrerådet på Bordings Friskole

Forældrerådet består af skolens kontaktforældre. Rådet har ingen beslutningskraft, men er centralt for det store skolefællesskab. Rådet er en idé- og erfaringsbank, og et forum, hvor stort og småt i forbindelse med opgaven med at være kontaktforældre, kan vendes med ligesindede. På møderne er skoleledelse og lærere også repræsenteret, så de kan få et indblik i, hvad der rører sig i ude de enkelte klasser. Kontaktforældre kan bringe emner op, som deres konkrete klasse bokser med, ligesom ledelsen kan bede kontaktforældre bære emner med ned i klasserne. Ledelse, lærere og bestyrelse kan bruge rådet til at trykprøve idéer og bede om input, lige som rådet kan inspirere dem med beslutningskraft.

Forældrerådet på Bordings Friskole:

  • arbejder for at sikre en god dialog mellem forældrene i de forskellige klasser.

  • arbejder for, at samarbejdet mellem skole og hjem fungerer bedst muligt.

  • sikrer, at erfaringer fra årgang til årgang ikke går tabt.

  • støtter hinanden i arbejdet med at være kontaktforældre.

  • sparrer med hinanden om løsninger på problematikker ude i de enkelte klasser.

  • diskuterer og kvalificerer temaer og emner med aktuel interesse og betydning for skolen.

  • giver idéer og inspiration til skolens ledelse og bestyrelse.

  • arrangerer den årlige sommerfest og juletræsfest.

Forældrerådets forretningsorden:

  • Forældrerådet består af to kontaktforældre fra hver klasse.

  • Der afholdes 4-5 møder om året

  • Forældrerådet vælger to formænd, der sidder i to år. En vælges i lige år og en vælges i ulige år.

  • Formændene vælges på det sidste møde inden sommerferien.

  • Det er formændene, der indkalder til møderne sammen med skolens ledelse, der leder møderne, er ansvarlige for referater og kan deltage i møder i skolens bestyrelse.