
Bordings værdigrundlag
Sådan præger vores historie vores hverdag
Af Torsten Bo Kristensen, skoleleder
Bordings Friskole er forankret i friskolebevægelsen, der med udspring i højskolebevægelsen voksede frem i sidste halvdel af 1800-tallet.
Med baggrund i Kold og Grundtvigs tanker om skole og menneskesyn blev friskolebevægelsen skabt som en modstand mod at gøre børns opdragelse og undervisning til et anliggende for staten og mod datidens terpepædagogik og udenadslære i almueskolen.
Forældrene skulle selv tage hånd om børnenes skolegang, og skolens skulle ikke kun give børnene boglige kundskaber gennem udenadslære.
Formålet var – og er – dannelse og livsduelighed til menneske- og samfundslivet.
Friskolen hviler således på søjler – pædagogisk og indholdsmæssigt, der har stået siden bevægelsen opstod. Noget holder stadig, og noget skal hele tiden genfortolkes og fornyes, for at skolen kan følge med tiden.
På Bordings Friskole laver vi ”Højskole for børn”, og det motto kommer således til udtryk i dag.
Skolen skal være livsoplysende
Undervisningen skal sigte på elevernes liv. Både her og nu og i fremtiden. Uddannelse er ikke formålet alene. Skolens formål er dannelse.
Det viser sig på Bordings Friskole fx i fortællefagene, som er et selvstændigt fag på skemaet 1., 2. og 3. kl. Her møder eleverne vores kulturs grundfortællinger som de nordiske- og de græske myter og Bibelens fortællinger. Det er her, de mærker de store følelser som kærlighed, sorg og jalousi i børnehøjde fra fortællingerne.
I 9. kl. er fortælling et selvstændigt fag. I Kulturtimen præsenterer deres lærere dem for de store spørgsmål i en fortællende form. Uden fast pensum eller fokus på mål og prøver.
Skolen skal dyrke det levende ord
Det talte ord – samtalen og dialogen – skal praktiseres i skolen.
Fortællingen skal være en grundpille i skolens pædagogik.
Det viser sig i fortællefagene, i vægtningen af fortælling i skolens øvrige fag og i ligeværd i vores omgangsform med børnene.
Skolen skal tale til børnenes forstand, fantasi og følelse
Skolen skal vægte det hele menneskes udvikling. ”Hånd og Ånd – går hånd i hånd”.
Skolen skal vægte fantasien og følelserne, så de kan holde forstanden på plads.
Det viser sig i fortællingen, sangene, vægtning af de kreative og æstetiske fag og i naturfortælling. Her tager eleverne i de mindste klasser ud af huset hele dage og lærer naturen at kende gennem fortællinger om den og i den.
Skolen skal ”Først oplive, så oplyse”
Motivation skal komme indefra. Børnene skal begejstres og gives frimodighed, ikke måles og vejes.
Det viser sig fx på lejrskolerne, i teaterforestillingerne, ved færre karakterer i skoleforløbet og færre test af eleverne.
Skolen skal vægte det historisk-poetiske
Skolen skal give eleven kendskab til historien og elevens placering i den. Det sker gennem, fortællinger, myter og sange, der åbner et poetisk fællesskab med andre tider og mennesker.
Det viser sig til morgensang, fortællefagene og i vores valg af indhold i undervisningen i det hele taget.
Skolen skal bygge på et forpligtende fællesskab
Mennesket bliver sig selv i mødet med andre.
Det forpligtende består i, at alle skolens aktører – forældre, elever, lærere – deler et fælles ansvar for, at lave skole og sikre den enkeltes trivsel i fællesskabet. Og at vi passer på dem, som har det svært og bruger ekstra kræfter på børn, der har udfordringer.
Det viser sig i et stærkt klassefællesskab og forældrefællesskab og i skolens mange fælles aktiviteter, der styrker sammenholdet.